KUNST & DESIGN PÅ RYDHAVE SLOTS EFTERSKOLE

Har du lyst til at tegne, male, designe og lave skulpturer, vil dette interessefag lige være noget for dig. Vi øver os mange timer hver uge på forskellige teknikker og udtryksformer. 

På Rydhave Slots Efterskole kan du udvikle dine kreative evner

Professionelle lærere på linjen

På linjen vil du møde flere forskellige lærere. Christina Kjeldsmark er professionel billedkunstner. Hun har tegnet og malet hele sit liv og driver nu Galleri Sønderbygaard, og hjemmesiden Art Academy.dk Rolf Jacobsen er uddannet som billedkunstner og billedhugger i Italien, hvor han har boet i mange år. Han udstiller i dag rundt omkring i verden. Eva N. Johansen har gennem de sidste mange år arbejdet med de kreative fag på Rydhave og undervist i alt fra billedkunst til syning og design. I dette interessefag lærer du at forstå en masse om design og kunst, og vi arbejder målrettet med at udvikle evnen til at skabe. Du lærer at fordybe dig, at arbejde fra ide til design, at tegne, male og skabe skulpturer. Du får også inspiration til at udvikle ideer til dine egne designs og egen kunst. Vi lærer om kunsten gennem tiden, om moderne kunst & design og markedsføring af produkter. For at blive optaget på interessefaget kunst og design skal du først og fremmest have lyst til at arbejde kreativt i mange timer om ugen. 

VIDEN, FAGLIGHED OG INDSIGT

Vi styrker din kunstneriske faglighed både teoretisk og praktisk, giver dig indsigt i kunstens verden og en stor viden om, hvad det vil sige at arbejde med kunst. Og vi ved hvad vi snakker om, for underviserne på denne linje varetages af etablerede kunstnere i området. Vores lærere er professionelle billedkunstnere, kunsthistorikere og billedkunstlærere med mange års erfaring i undervisning.  Som elev får du, som noget helt specielt, lov at komme med dine undervisere helt ud i værkstedet og helt ind i deres atelier. Du får hænderne i leret og maling i håret, mens du bliver guidet gennem en mængde viden og øvelser. Du lærer en masse om at tegne, male, modellere og forme skulpturer, og du bliver selvstændig og får mulighed for at udvikle din egen kunst.

Du kan arbejde i skolens værksteder i døgndrift og nyde at fokusere fuldt ud på din kunstneriske interesse et helt år i samarbejde med andre unge kunstnere – og vi lover, det bliver ikke kedeligt!

På Rydhave har vi 6 forskellige interesseområder: badminton, cykling, eSport, motocross, ridning, samt kunst & design . Vi underviser på tre klassetrin, 8., 9. og 10. klasse, hvor vores særlige undervisningsmetoder løfter dit faglige niveau. Og vi tilpasser ikke bare under-visningen til dine forudsætninger, vi giver dig også plads til at lære om det, der interesserer dig. Vi planlægger en ny måde at lægge skoleskemaet fra skoleåret 2018/19, så du kan dyrke dit specielle fag, inden du møder ind til den fælles undervisning i skolefagene sammen med de andre elever. Vi tilbyder også aftenaktiviteter for særligt interessede og andre aktiviteter udover den almindelige skoledag. 

Fagplan

Her er nogle af de elementer du vil komme til at fordybe dig i. Kontakt skolen for mere for mere viden.

Praktisk del:

Grundlæggende tegning, skitsering og fotografering.
Du kommer til at lære en del om maleri, og skal lave billeder i både pastel, akvarel og akryl. Du trænes i perspektivtegning, lys- og skyggelære, samt farvelære og æstetik.
Du kommer til at male mange billeder, både abstrakte og naturalistiske. Du lærer at tegne alt fra portrætter til Manga, lære at fotografere og gengive alt fra små detaljer og store landskaber. Du får hænderne begravet i både gips, ler og beton og skal lave store skulpturer.

Teoretisk del:
Du skal lære mere om kunst- og designhistorie, besøge kunstmuseer og kigge ind på gallerier.
Du skal vide mere om at analysere og forstå et billede, også det, du selv har malet.
På pc’erne arbejdes med grafisk design. Du lærer at lave visitkort og brochurer, og får mere at vide mere om markedsføring af kunst og hvordan man bruger de sociale medier.

Projektdel:

I skal på holdet lave jeres kunstudstilling med egne værker, og få styr på alt fra planlægning, produktion, markedsføring til ophængning og fernisering.
Året afsluttes med et projekt, hvor du fordyber dig i det emne, som interesserer dig mest. Du skal lave dit eget projekt, hvor du både teoretisk og praktisk skal arbejde med et emne over længere tid. Projektet afsluttes med en udstilling og en prøve.

Opbygning af porte folio til brug, når du skal søge ind på studier, bliver du meget klogere på.

 

Tværfaglig del:

  • Foundrasing, sponsorstøtte, markedsføring
  • Kommunikation og it
  • Mentaltræning
  • Fysisk og kost og ernæring
  • Viden om socialpsykologi, samfund og historie.

Dagligdagen på

Kunst og

Designlinjen

Når du ikke er travlt beskæftiget med at følge den obligatoriske undervisning på din årgang, sørger Rydhave Slots Efterskoles Kunst og Design linje for, at du kommer hele vejen rundt om, hvad det vil sige at være kunster og designer.

Vi begrænser antallet af elever på linjen, for at vi på den måde kan være mere fokuseret på de enkelte elever og deres ideer og visioner.

Læring du kan

bruge til mere

Et skoleår med kunst og design som fokus giver mere end bare næring til din kreativitet. Du får du samtidig en skolegang, hvor du også kan løfte niveauet i de obligatoriske skolefag, fra 8. til 10. klasse. 

BESØG KUNST OG DESIGN

PÅ RYDHAVE SLOTS EFTERSKOLE

Tag det første skridt ved at besøge os. Ring til efterskolen på 9744 15 22 eller send en mail på info@rydhave.dk.

Så laver vi en aftale om et tidspunkt, hvor I kan få en rundvisning og en snak om mulighederne på skolen.