Rydhave Slots Efterskole Ridning tilbyder i samarbejde med Stald Sønderbygaard en ridelinje med heste og naturen i centrum. Du kommer til at opleve hestene i stalden, på ridebanen og i naturen. Vi arbejder med horsemanship, og vi træner blandt andet grundlæggende dressur, western og islænderridning. Teoretisk stof er en del af det seriøse arbejde med hestene, hvor vi tager udgangspunkt i ridemærkerne.

På Rydhave Slots Efterskole Ridning kan du opstalde din egen hest, eller du kan ride på Stald Sønderbygaards heste uden ekstra omkostninger. I løbet af året vil der være dage med særligt fokus på netop din linje, hvor der tages forskellige emner op.

Stald

Sønderbygaard

CHRISTINA KJELSMARK

Stald Sønderbygaard tæt på efterskolen er der gode faciliteter. Vi har store bokse og folde, hvor hestene går ude hele dagen, ridehus, udendørs bane, egen skov og gode turmuligheder.

“Heste er vores helt store passion. Vi har selv omkring 10 heste, og der er opstaldet yderligere 10 pensionærer. Her er masser af islændere, Dansk varmblod, Painthorses, Quartere, Knabstruppere, en Appaloosa og andre racer,” fortæller ejer og underviser Christina Kjelsmark fra Stald Sønderbygaard.

Ridelinjens

dagligdag

Flere dage i ugen er du om morgenen en del af det daglige staldarbejde. Du får undervisning på små hold og har mulighed for at ride næsten hver dag. Du får ansvar for en af staldens heste, som du skal passe og pleje, sørge for dens boks og holde hestens udstyr vedlige.

En dag i ugen vil der være undervisning i horsemanship, dressur og teoretisk stof, en anden dag vil vi ride ture i de smukke landskaber.

BESØG RIDELINJEN

PÅ RYDHAVE SLOTS EFTERSKOLE

Tag det første skridt ved at besøge os. Ring på 9744 1522 eller send en mail på info@rydhave.dk. Så laver vi en aftale om et tidspunkt, hvor I kan få en rundvisning og en snak om mulig- hederne på skolen.