Rydhave Slots Efterskole Badminton

- Hvis du vil noget med sporten

På sportslinjen Rydhave Slots Efterskole badminton skal du naturligvis have mange gode og glade timer som bærende element i dit skoleforløb. Og der skal selvfølgelig være plads til, at du får masser af uforglemmelige oplevelser og knytter livslange venskaber. Men på badmintonlinjen går vi målrettet efter at give dig de bedste betingelser, du kan ønske dig som ung idrætsudøver.

Fra skoleåret 2017/18 tilbyder Rydhave Slots Efterskole badminton som ét af interesseområderne på sportslinjen. Det er mere end kun for sjov.

Erfaren træner

og idrætslærer

JENS JØRGEN STEFFENSEN

Jens Jørgen Steffensen har mere end 22 års erfaring som badmintontræner og idrætslærer. Han har de bedste forudsætninger for at hjælpe dig med at udvikle dit talent og leve dine drømme ud.

Samarbejde med Langhøj KFUM’s IF
Rydhave Slots Efterskole badminton samarbejder med Langhøj KFUM’s IF badmintonafdeling, som er førende i Vestjylland, både i bredde og elite, og både for ungdom og senior. Nogle af klubbens mange talentfulde børne- og ungdomsspillere vil træne og spille med på Rydhave i løbet af året.

Vær med i stævner

og kampe

I løbet af året spiller vi  både træningskampe, holdkampe og deltager i stævner. Sammen med resten af eleverne vil der blandt andet være mulighed for at spille pointgivende stævner. Det er spændende at opleve stemningen, konkurrencen og det fælleskab, der opstår, når vi er ude til stævner og holdturneringer med andre efterskoler og klubber. 

Badminton for alle,

der vil være bedre

Rydhave Slots Efterskoles badminton er for alle drenge og piger, der ønsker at yde en indsats for at blive en bedre badmintonspiller. Det er ikke afgørende, hvilket niveau du starter på.

Badminton i

skoledagen og

i fritiden

Du har mulighed for at få 4 timer om ugen med træning og undervisning. Desuden kan du vælge Badminton Elite, hvor der er morgentræning en gang om ugen og mulighed for at deltage klubtræningen i Langhøj KFUM’s IF. Ellers er vores sportshal er lige ved bagdøren, så du altid kan gå over og træne med dine kammerater.

BESØG BADMINTONLINJEN

PÅ RYDHAVE SLOTS EFTERSKOLE

Tag det første skridt ved at besøge os. Ring på 9744 1522 eller send en mail på info@rydhave.dk. Så laver vi en aftale om et tidspunkt, hvor I kan få en rundvisning og en snak om mulighederne på skolen.