Samarbejde

og

stolthed

bliv elev

”Det er spændende for os som fagfolk at få de unge med i køkkenet på skift. Der er stor forskel på, hvor meget de kan hjemmefra, og hvor engagerede de er i opgaven”, siger Tina Gadegaard Nørgaard, der er kokkeuddannet og tidligere har arbejdet i køkkener med kokkelever.

Men uanset om eleverne skal prøve at vride en klud for første gang, om de allerede har arbejdet i et storkøkken eller på forhånd håndterer en sprøjtetylle præcist á la fru Blomsterberg, så har de noget at lære i køkkenet på Rydhave.

”De lærer at samarbejde. At følge en procedure og indordne sig i forhold til hinanden og opgaverne. De får plads til at udfordre sig selv, mærker ansvar – og glæden og stoltheden ved at præsentere den mad, de står inde for”, siger køkkenchef Gitte Hebsgaard Ransborg, og fortsætter:

”Og selvfølgelig lærer man også, at ikke alle kan lide det samme. Men man bliver mere kvali ceret og respektfuld i sin kritik af maden, når man ved, at man også selv kommer til at stå til ansvar for en senere madplan.”

SPISESALEN

ELEVERNE HAR MEDANSVAR

I KØKKENET PÅ RYDHAVE

SLOTS EFTERSKOLE.

DET GIVER EN MADPLAN MED

VARIATION OG LÆRING.

”Jeg rør’ altså ikke røde pølser! Hvorfor kan vi ikke få noget fisk?”

Ikke alle er lige begejstrede for hotdogs som dagens ret. Men det er drengene fra Eberstein-slægten, som har lagt denne uges madplan, så i dag er det de kostbevidste pigers tur til at blive udfordrede på tallerknerne. Og til at se frem til, at deres slægt genindtager køkkenregionerne og sætter lakseruller tilbage på menuen.

Køkkentjansen går på tur mellem eleverne på Rydhave Slots Efterskole i de uger, hvor der er almindelig skemaundervisning. Og ud over at dække bord, rydde op og gøre rent efter alle dagens seks små og store måltider, er det også elevernes ansvar at planlægge, tilberede og præsentere dagens varme ret for deres kammerater og lærere.

”Så hvis vi mener noget med at ville lade eleverne tage medansvar, nytter det ikke, at vi bare siger nej til deres forslag, hvis der ellers er god afveksling i menuen i ugens løb”, siger husets kok Tina Gadegaard Nørgaard.

”Økonomisk begrænser oksemørbrad selvfølgelig resten af ugen til havregrød, så det er foreløbig valgt fra. Men ellers bakker vi de unge mennesker op i deres valg”, siger Tina Gadegaard Nørgaard.

Hun og køkkenchef Gitte Hebsgaard Ransborg har det overordnede ansvar for madens kvalitet og køkkenets drift, og de mødes med eleverne et par uger inden køkkentid.

”Vi lytter til deres ønsker og fortæller om økonomi, ernæring og hvorfor vi voksne så gerne vil komme gulerødder og fuldkorn i alting”, forklarer Gitte Hebsgaard Ransborg.

”Altså de voksne vil helst, at vi både får kylling, gris og ko i løbet af en uge. Og det er nt nok; ellers kører man bare træt i pastasovs og hakket kød. Men sk hver anden uge behøves altså ikke for min skyld!”, siger David Simioni Lynggaard, 10. klasse, som har været med til at sætte hotdogs på menuen.