Rydhave Slotsefterskole – ridelinjen, med speciale i den islandske hest

Drømmer du om at have faget “den islandske hest” på skoleskemaet? På Rydhaves islandshestelinje har du mulighed for at medbringe din egen hest og hermed færdiggøre dit efterskoleår med et speciale i den islandske hest. Her har vi plads både til skovtursryttere samt garvede konkurrenceryttere indenfor sport, gædingakeppni og alrid.

På vores islandshestelinje skal du bestå Dansk islandshesteforenings ryttermærker. Den afsluttende prøve afholdes med FEIF Level 1 instruktør. Dette sikrer din – og vores kvalitet.

Du får skemalagt rideundervisning der passer til netop dig og din islandske hest, samt et højt fagligt undervisningsniveau. Her lærer du om tilridning, træning og gangsætning samt almen omgang med den islandske hest.

Teoriundervisningen vil indeholde sygdomslære, fodring, reproduktion, anatomi/fysiologi, gangartslære og meget meget mere.

Udover den grundlæggende teori og rideundervisning, vil vi afholde temaaftener og ridekurser med fagpersoner, for hele tiden at højne vores undervisningsniveau.

Er du konkurrencerytter eller har et ønske om at blive det, har vi et helt særligt tilbud til dig. Vi vil i samarbejde lave en trænings- samt stævneplan for skoleåret, så du kan vedligeholde din træning og nå dine mål, sammen med andre ligesindede dygtige ryttere. Her har vi professionelle coaching-forløb til vores ryttere. Stævner bliver planlagt så elever kan drage afsted til stævner i weekends sammen.

Vi har plads til sjov og hygge, skovture og laver spændende ekskursioner i løbet af skoleåret, så om du er stævnerytter på højt niveau eller bare tosset med den islandske hest, er dette linjen for dig! Med speciale i den islandske hest, får du allerde de første grundsten med i baggagen, hvis du drømmer om en fremtid med islandske heste. Du kan medbringe din egen hest, eller låne en af skolen. Dog har vi et begrænset antal islandske heste, så dette er først til mølle.

Faciliteter – praktisk

Sønderbygaard befinder sig 4 km. fra efterskolen og ejes af Christina Kjeldsmark. Her får du adgang til lækkert ridehus, 35×65 m. udendørs ridebane med lys, store lyse stalde med kønsopdelt løsdrift, store foldområder og fantastiske naturområder, skov og ridestier.

Priser for opstaldning:

Islændere i løsdrift: 1400 kr. pr måned fra 1. august til 31. juni. Der laves selvstændig staldkontrakt med Stald Sønderbygaard.

Der fodres med wrap og frøgræs. Mineraler er tilgængelige i boksene. evt.  Krybbefoder og specialfoder medbringer man selv.

Hestene kan efter aftale stå i stalden i ferierne.

Hestene fodres om morgenen af fra stalden, om eftermiddagen/ weekender laver elever selv fodertjanser.

Hingste modtages ikke.

Undervisere

Lene:
Lene er uddannet dyrlæge i 1993 og arbejder i blandet landpraksis med kvæg, heste og lidt smådyr. Denne erfaring vil bruges i teoriundervisningen.

Lene har haft hest, siden hun var 11 år, og har redet mange forskellige discipliner og hestetyper. De sidste år er det især TREC, som har fanget interessen, da det favner så bredt og giver et fantastisk samarbejde med hesten.

Ida:
Ida er uddannet økologisk landmand med speciale i den islandske hest. Født og opvokset på et stutteri med islandske heste og har erfaring med tilridning, træning og stævneridning. Jeg har redet stævner siden barns ben og deltaget ved Danmarksmesterskaberne flere gange. Jeg har redet en udtagelse til VM i 2013, desværre samme år som min konkurrencehoppe måtte pensioneres. Jeg har arbejdet med den islandske heste på forskellige stutterier i Danmark og på Island. Jeg er under uddannelse til FEIF instruktør og vil stå for den daglige rideundervisning på islandshestelinjen.

Christina:
Cand. Mag og gymnasielektor med 40 års erfaring i hestehåndtering og ridning. Senior rider i westernridning med DM titler i bl.a Hunter under Saddle og Trail open.  Mangeårig træner i Horsemanship, hesteterapi samt uddannet coach.

Jeg har trænet, tilredet og håndteret heste på Stald Sønderbygaard i over 20 år. I min ungdom red jeg især military på landsplan senere distance. I dag træner jeg ryttere og heste i horsemanship, ryttere med angst samt uddanner ryttere og heste fra ungheste til stævneniveau.

Jeg er fascineret af mange hesteracer og avler i dag både Paint, samt gangartshestene Rocky Mountainhorses og Islandske heste.

Jeg ejer alle de heste som anvendes på hestelinjen og islænderlinjen på Rydhave Slots efterskole. Hestene er alle veluddannede i horsemanship, grundlæggende dressur, nogle er gangartsheste og flere er uddannede westernheste.