KIM LAURSEN
Lærer og kommunikation
”Jeg underviser i idræt og er støttelærer i danskundervisningen. Faktisk er jeg lige nu i gang med at læse dansk på seminaret i Nissum, og jeg glæder mig helt vildt til at få lov til at undervise eleverne med den nye viden, jeg tilegner mig.
Jeg brænder for at arbejde med unge mennesker – og jeg brænder for motion. Jeg elsker, når man får overbevist de unge mennesker om, hvad motion kan gøre for dem. Motion er jo, i min overbevisning, den bedste medicin der findes – og så er den gratis!
Jeg vil gerne give eleverne en masse fede oplevelser i deres efterskoleår. Jeg synes, det er helt fantastisk, at man som lærer kan være med til at danne unge mennesker og sætte rammen om deres efterskoleår.”