fbpx

JOAN BENNETSEN

Lærer

”Jeg underviser i dansk, engelsk, historie og filmvalgfag. Og dét brænder jeg virkelig for! Jeg elsker at nørde grammatik, litteratur, historie og hvordan hele molevitten har indflydelse på, hvordan vores verden ser ud, og hvordan vi er os selv. 

Jeg drømmer om at kunne give min viden og kærlighed til mine fag videre til mine elever. Det prøver jeg at gøre ved at lade mine elever bestemme vores indhold og ved at undervise i emner, som mine elever er oprigtigt interesserede i, for eksempel gamer-kultur eller ny musik.

Mit mål er at udvide mine elevers horisont og mod på livet – både personligt og fagligt. Men vigtigst af alt; vil jeg gerne give dem et lige så godt og lærerigt år på efterskole, som jeg selv havde med alle de skønne oplevelser, det indebærer. Om det så er de lune sommeraftener foran bålet sammen med ens bedste venner og munden fuld af halvbagt snobrød, adrenalinen ved at skræmme livet ud af hinanden til mørke-gemmeleg på slottet eller fryden ved at smide hinanden i voldgraven på sidste skoledag.”