Et stort udvalg af valgfag

Valgfag

Valgfag på rydhave slots efterskole

- du har muligheden for at vælge mellem en masse forskellige valgfag til dit kommende skoleår

Du har stor indflydelse på dit efterskoleår. Udover vores populære linjefag kan du også vælge mellem en lang række valgfag – og dermed være med til at bestemme, hvordan dit skoleskema skal se ud.

Valgfagene spreder sig over en bred vifte af forskellige fag. Der er noget for dig, uanset om du er vandhund eller musiker, vil finde ro i din hverdag eller dyrke farten i håndboldhallen. Du kan frit vælge noget, du allerede interesserer dig for og gerne vil nørde endnu mere med – eller måske noget, du har lyst til at udforske nærmere.

Håndbold

Valgfaget håndbold er for dem, som gerne vil finpudse teknikken, dyrke fællesskabet, og endda lære spillet fra grunden. Kort sagt er det for alle, som gerne vil dyrke bevægelse, udvikle nye kompetencer og blive endnu dygtigere. På håndbold får du hele 4 lektioner om ugen.

Læs mere om Håndbold...
I dette valgfag får du rig mulighed for at jagte det perfekte hopskud eller afprøve forskellige faldteknikker. Du får nemlig den grundlæggende træning, det kræver for at blive en god håndboldspiller.

Og så skal vi selvfølgelig spille en masse sjove håndboldkampe - med og mod hinanden - i hallen.

På Håndboldlinjen får du chancen for at spille din yndlingssport sammen med dine bedste venner.

Valgfaget er både for drenge og piger, og vi har udfordringer til både erfarne spillere og nybegyndere. Du får masser af tid på håndboldbanen, for der er hele 4 lektioner om ugen på Håndbold!
Håndbold som valgfag på efterskole
Valgfag Ro på

Ro på

Tendensen i vores samfund har længe været øget hastighed. Unges tilværelse er generelt præget af krav, omstilling, effektivisering og øget produktivitet. ”RO PÅ” skal give eleverne et pusterum, hvor de ikke bliver målt og vejet, skal komme først eller på anden måde præstere. Valgfaget er for alle uanset forudsætninger, og her er der fokus på at have det godt, lade op og hygge sig sammen eller hver for sig.

Outdoor

Outdoor er for dem, som i ordets bogstavelige forstand elsker udelivet. Økser, save, bål og sheltere går hånd i hånd i dette valgfag.

Valgfag
Valgfag Band

Band

I valgfaget ”band” mødes vi, og spiller og synger sammen. Vi spiller musik i forskellige genrer alt efter, hvad det enkelte hold har af ønsker. Uanset om du er lige til konservatoriet eller aldrig har set en guitar, er der plads til alle, som har lyst til at være en del af det fællesskab, som musikken bidrager til.

Svømning

Fra det varme vand til det kolde gys! Når vejret er godt, svømmer vi inden for i det varme vand, og når lufttemperaturen uden for nærmer sig de blå grader, rykker vi svømmeundervisningen ud i fjorden, hvor vi finder den indre viking frem. Ikke for sarte sjæle, men et fag, hvor alle kommer til at rykke grænser.

Valgfag
Krea-fag på en efterskole

Krea

Valgfaget Krea er for dig, der elsker kreative sysler. På dette valgfag får du hele 3 timer om ugen, hvor du og dine efterskolevenner mødes til en hyggelig stund om mange forskellige kreative aktiviteter. Vi strikker og hækler, laver smykker, maler på porcelæn, syer på maskine og laver glaskunst. Og har du en særlig interesse inden for kreativitetens verden, kan du også få indflydelse på, hvad vi skal lave.

Læs mere om Krea...
Kom og vær med på Krea-valgfaget, hvis du kan lide at være kreativ og bruge dine hænder. Her har vi et lille åndehul i efterskolelivets travlhed.

På Krea mødes vi hele to gange om ugen, og valgfaget er delt op i perioder eller forløb, hvor vi arbejder med de forskellige genrer og materialer inden for de kreative fag. Det kan fx være:

- Strikke-/hæklekursus
- Smykkelavning (perler, øreringe osv.)
- Porcelænsmaling
- Syning på symaskine
- Glaskunst
- Julepynt + julegaver

Her på valgfaget Krea tager vi gerne imod dine gode ideer, hvis du har særlige interesser eller evner inden for det kreative. Du kan altså selv få indflydelse på faget og være med til at udvikle dine egne, fede ideer.

Alle kan være med i Krea. Du behøver ikke at have meget kreative evner. Der er altid et eller andet, man kan være med på inden for de kreative aktiviteter.