Esport Efterskole
Udvikl dit talent inden for gaming

Velkommen til Rydhave Slots Efterskole - din esport efterskole i hjertet af Jylland. Her kombinerer vi seriøs gaming med et stærkt efterskolefællesskab. Uanset om du drømmer om at blive professionel, spille turneringer, eller du bare elsker at spille med vennerne, har vi rammerne til at rykke dit niveau.

Vi tager din passion for esport seriøst. Derfor tilbyder vi professionel træning, state-of-the-art udstyr og et fællesskab, hvor alle brænder for det samme som dig.

Book en rundvisning og se esport-lokalet

Vi tager esport seriøst på Rydhave

Skolens skabe bugner af pokaler - skal dit navn stå på en af dem?

På e-sportslinjen fokuserer vi primært på tidens største holdbaserede spil. Vores dygtige undervisere hjælper dig med at analysere dit spil, forbedre din kommunikation og løfte dine individuelle færdigheder.

På Rydhave Slot har du nu mulighed for at vælge mellem to stærke esport-linjer: CS2 og Fortnite:

CS2 - en stærk tradition

Rydhave har i mange år haft en af landets mest anerkendte CS2-linjer. Her bliver du undervist af professionelle trænere fra esportbranchen og får både teori, spilforståelse og masser af træning foran skærmen. Vi har fokus på strategi, taktik, teknik og teamwork - tilpasset dit niveau. Du får altså: skarpere aim, bedre map-knowledge og lær at lægge de perfekte strategier med dit hold.

Læs mere om vores CS2-linje

Fortnite - samarbejde med Team Atlantic

Rydhave har indgået samarbejde med Team Atlantic, et af verdens førende Fortnite-hold. Det betyder, at du får adgang til Atlantics professionelle coaches, deres talentprogram og et unikt træningsmiljø med fokus på udvikling på højeste niveau. Med mere end syv års erfaring i at skabe talenter giver Atlantic dig muligheden for at tage Fortnite-træningen til næste niveau.

Læs mere om vores Fortnite-linje

Faciliteter og gamer-udstyr i særklasse

Vi ved, at udstyret skal være i orden, når man dyrker esport på højt plan. Som gaming efterskole har vi investeret i de bedste rammer. Vores gamer-lokale er indrettet med top-tunede maskiner, lynhurtigt fiberinternet, 144hz+ skærme og professionelle gamerstole, så du sidder perfekt under hele træningen.

Du behøver ikke at slæbe din egen tunge stationære computer med på efterskolen - vi har alt den hardware, du skal bruge. Du er dog altid velkommen til at medbringe din egen mus, keyboard og headset, så du har det gear, du er mest tryg ved.

Plads til alle - både begyndere og øvede

På begge linjer er der plads til både begyndere og øvede. Det vigtigste er, at du brænder for esport. Skolen stiller computere til rådighed, men du er velkommen til at medbringe din egen. 

 

Fysisk træning og esport: En sund balance

t være en dygtig gamer kræver meget mere end bare hurtige reflekser foran skærmen. For at præstere optimalt in-game, skal kroppen og hjernen fungere. Som elev på vores e-sport efterskole lærer du om vigtigheden af god søvn, sund kost og fysisk form.

Vi inddrager fysisk træning som en fast del af hverdagen. Det styrker din reaktionsevne, forebygger skader i ryg og håndled, og sikrer, at du kan bevare koncentrationen og overskuddet, selv når de afgørende kampe spidser til.

 

Turneringer og events

Som elev på Rydhave deltager du i både online-turneringer og større events rundt i landet. Vi spiller mod andre efterskoler og streamer kampe på Twitch, så du får mulighed for at vise dine færdigheder på den helt store scene.

 

Ambitiøs esport-efterskole

Uanset om du vælger CS2 eller Fortnite, bliver du en del af et ambitiøst og engageret fællesskab. Du får målrettet undervisning, et stærkt hold omkring dig og rammerne til at udvikle dig som gamer - og som menneske.

FAQ - Ofte stillede spørgsmål om esport på Rydhave

Skal jeg have min egen computer med?
Nej, det er ikke et krav. Vi har et fuldt udstyret esport-lokale med high-end computere og skærme til rådighed. Men vi anbefaler, at du medbringer dit eget yndlingsudstyr som mus, musemåtte, tastatur og headset.
Er der plads til begyndere?
Helt bestemt! Vi har plads til både hardcore gamere med turneringserfaring og dig, der bare elsker gaming og gerne vil blive bedre. Vi inddeler holdene efter niveau, så alle bliver passende udfordret og får en succesoplevelse.
Hvor meget tid bruger man i gamer-lokalet?
Som linjefag har du dedikerede lektioner med undervisning i esport flere gange om ugen. Derudover er esport-lokalet åbent i fritiden og i weekenderne, så der er rig mulighed for at spille, hygge og træne med dine venner uden for normal undervisningstid.