Skab dig selv og dine kunstneriske færdigheder

Sæt håndværk og design på skoleskemaet

Bliv klogere på dig selv og dine kreative evner gennem håndværkets uendelige muligheder

På Håndværk og Design eksperimenterer vi med vores egen identitet og dét at afprøve sig selv, følge egne impulser, følelser og tanker. Altsammen for at reflektere over os selv - og for at se os selv, andre og den kulturelle omverden i et nyt lys. Vi vil finde og skabe dialog og forbindelse mellem det, vi er ubevidste om og det, vi er bevidste om - og give det et udtryk. At kunne udtrykke sig, eller give udtryk for sider af sig selv er et led i identitetsdannelse.

Derfor ser vi på det finurlige, det skæve, det smukke og det ubehagelige - her er der ingen sanser eller udtryk, der bliver glemt. Vi transformerer eksisterende genstande til helt nye ting med vores eget personlige præg. Du vil blive en del af en linje, hvor kreativitet og bæredygtighed er i fokus, og hvor forskellige håndværk bliver udforsket.

Find dit indre barn frem

Som elev på Håndværk og Design vil du styrke dine kunstneriske færdigheder og udvikle dine designmæssige kompetencer.

Du vil få mulighed for at fordybe dig i mange forskellige former for kunsthåndværk. Det kan blandt andet være projekter som: upcycling, betonstøbning, glas- og trækunst, macramé og flitning, strikning og hækling, samt grafitti og stencilart.

Linjefaget giver dig mange forskellige kompetencer, som du skal bruge til sidst på året, hvor du får en fri opgave, som dit afsluttende projekt.

Vi skal i foråret på en linjefagstur, som går til Berlin.

Vi arbejder med mange forskellige materialer og på forskellige niveauer. Vi ved, at man kan have vidt forskellige udgangspunkter, når man tilmelder sig vores linje. Derfor kræver vi ikke, at du på forhånd er virkelig dygtig - du skal blot have lysten til og ønsket om at udfolde dig kreativt. Og er du i forvejen en haj i det kreative miljø? Så favner vi dine kompentencer og hjælper dig til at styrke dem.

 

Giv planeten en kærlig, kreativ hånd - på designlinjen i Jylland

Vi giver plads og rum til at udfolde dine kreative idéer og fantasier gennem et undervisningsmiljø fuld af liv, former og farver. Du får mulighed for at tilegne dig helt nye kompetencer, kunstneriske ideer og færdigheder. Men dette kan kun ske, hvis vi passer på den verden, vi alle deler. Derfor fokuserer vi på miljø, ressourcer og genanvendelighed, når der bruges materialer.

 

Vær med til at sætte dit præg på vores design efterskole

I løbet af skoleåret vil du være med til at skabe forskellige udstillinger, der fremvises på skolen til efterskolernes dag og aften. Her vil forældre og lokalsamfundet få lov til at dykke ned i dine kreative udfoldelser - og du vil på den måde få lov til at sætte kulør på dine omgivelser.